Naturhistorisk museum.

Museet

Jeg har valgt Naturhistorisk museum i Aarhus som udgangspunkt for min opgave. Museet blev oprettet i 1921, på Læsøgadens skole. I 1941 flyttede museet til sin nuværende placering i universitetsparken i Aarhus, i 1978 blev muset udvidet med 400 m² så det samlede areal er på 2500 m².

Naturhistorisk museums formål er,

"at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen". (Naturhistorisk museum)

Muset har en omfattende skoletjeneste som dækker fra grundskolen over ungdomsuddannelser, til videregående uddannelser. Desuden arbejder de med efteruddannelse af lære/undervisere i biologi og natur og teknik.

Åbningstider
Alle ugens dage kl. 10-16.
Lukket: 1. jan. samt 24., 25. og 31. dec.

Entré
Voksne: 60 kr. Årskort (12 mdr.): 75 kr.
Pensionister, studerende: 50 kr.
Grupper (min. 10 pers.): 50 kr. pr. person.

Der er gratis adgang for:
Børn og unge under 18 år.
Elever fra gymnasier og andre ungdomsuddannelser samt lærere.
Dagplejere og pædagoger.
Biologistuderende og geologistuderende. (Naturhistorisk museum)

Der er mulighed for at komme på museet i kørestol, der er lave rampe til indgangen og indenfor er der elevator til de froskellige etager.

Naturhistorisk museum henvender sig til børn, unge, voksen, elever, studerende og lærere. For børn er der lavet flere ting som skal gøre udstillingen interessant, der er blandt andet et ”knoglefår” det er et komplet skelet fra et får. Her har børnene mulighed for at lære, hvordan knoglerne er placeret i et får.

I hver knogle er der placeret en lille chip, som kan aflæses i den røde cirkel under fåret, på skærmen over fåret vises så placeringen af den enkelte knogle både på fåret men også på et menneske så man på den måde også lære noget om sin egen krop. Andre steder kan er der sat et lille stykke skind fra et dyr op så man kan mærke forskel. Eksempelvis er der sat et stykke skind fra en muldvarp og et fra et pindsvin ved siden af hinanden, så man kan mærke forskellen. Til de lidt større børn og unge er der ved nogle af de udstillede dyr opsat QR-koder, som kan scannes med en smartphone og på den måde få mere information om det dyr, hvor koden er.

Ved forskellige dyrearter var der placeret små labels som fortæller, om arten er uddød, truet eller ny i Danmark. Der var også labels, der viste at arten var med i den danske naturkanon.

Ud fra ovenstående, kan se at Naturhistorisk museum er med til at formidle viden om natur, på mange niveauer.

Hvad blev jeg inspireret af

Jeg blev inspireret af en form for skakbræt på 4 gange 4 felter som blev brugt til at sortere sten og muslingeskaller. Det gav mig en ide til at lave den på standen i en simpel form, hvor det kan laves med små pinde og snor eller det kan bare tegnes i sandet med en pind, med børn fra storebørns gruppen i en børnehave (3-6 år). Så kan der samles forskellige sten, skaller og andre ting som kan findes på stranden, som så kan sorteres.

Opgaven kan eks lyde på at børnene skal samle 5 forskellige sten, hvert barn kan så få et felt på ”skakbrættet” når alle børn har fundet fem sten hver, kan man begynde at se på de forskellige sten i fællesskab og sortere dem ud på felter. Der kan mærkes på de forskellige typer sten nogle er glatte, ru nogle har skarpe kanter. Man kan tale om form, farver, størrelse og antal mulighederne er mange. Her under har jeg 4 forslag.  

1.      Find de 5 største sten fra samlingen.
2.         Find de 5 mindste sten.
3.           Find de flade sten.
4.          Del stenene op efter farver.

På  den måde kan man være med til at stimulere den naturlige intelligens, som er en af de intelligenser Howard Gardner taler om i sin teori om multi intelligenser. Den naturlige intelligens omhandler evnen til at genkende og klassificere dyr og planter. Evner der også kan bruges i den moderne verden til at klassificere og sortere. (Froda, 2008, s. 91-92)

Teorien om læringsstile kommer også i anvendelse her, ved at tage til stranden kan man tilgodese de taktile børn som er dem der lærer bedst ved at føle. Det betyder, at de helst skal gøre noget med deres hænder. De kinæstetiske børn lærer bedst ved at bruge kroppen, de har svært ved at lære noget nyt, når de får besked på at sidde stille på en stol, så de vil drage stor fordel af at komme ud i naturen hvor de skal bevæge sig for at løse opgaverne. (Darville, 2010, s. 27-34)

Her ses en skitse over "skakbrættet".

5. december 2013 til 7. januar 2014

5. december.

8. december.

13. december.

13. december.

15. december.

19. december.

5. januar.

5. januar.

Græshoppen her har lige skiftet ham, 7. januar.

Her er et billed af hammen 7. januar.

Barkaftryk

I min biotop opgave 4 har jeg taget udgangspunkt i det æstetiske og kulturhistoriske. Det æstetiske ved at lav barkaftryk med papir og tegnekul. Ideen med barkaftryk har jeg fået fra bogen (Durrell, Gerald: (1983) Min naturbog. 1. udgave 1. oplag. P. Hasse og søns Forlag. side 119).

Aftryk af Grandis

Aftryk af Eg

Aftryk af  Fuglekirsebær.

Aftryk af Ær.

Aftryk af Bøg

Aftryk af  Ask

Min ide med først at lave tegnekul og derefter barkaftryk, var at give børnene et indblik i hvad skovens træer kan bruges til. Kulturhistorisk giver det at brænde sit eget tegnekul en lille ide om hvordan man lavede trækul, som også sker ved en ufuldstændig forbrænding ligesom ved fremstillingen af tegnekul.

Barkaftrykene er den æstetiske del af af opgaven, hvor der skabes nogle flotte mønstre ved at holde et stykke papir over barken på et træ og derefter lave aftryk med tegnekul.

Jeg havde desuden en ide om at anvende aftrykkene som en slags bestemmelses nøgle for biotopens træarter. Jeg synes dog ikke at at aftrykkene kan bruges til det da de ligner hinanden for meget, så man vil ikke kunne kende forskel på træarterne ud fra mine aftryk.

Den færdige dukke

 Her et par billeder af den færdige dukke.

Tøj til dukken

Her er mønstret til bukserne sat på stoffet.

 Så skal der sys tøj til dukke, tøjet er lavet ud fra et mønster, som Lene havde tegnet over fra en bog sidt vi var på seminarium, jeg fik så lov til at tage en kopi. Jeg har lavet et par bukser og en skjorte til min pirat.
Med lidt information fra min kone om hvilken række følge de forskellige dele skulle sys sammen lykkedes det uden de helt store problemer. Den største udfrodring var at sy ærmer på skjorten.

Bukserne sys sammen.

Bukserne sys sammen.

Træben og støvle

Her er et par billeder aaf min dukkes træben og støvle begge dele er fremstillet i Fimo ler, det har ca samme konsistens som modellervoks. Når mar har opnået den ønskede form kan Fimo leren hærdes i ovnen ved ca 110 grader i ca 30 minutter.

 

 

Krop

Her er der lavet krop og ben.

Krop og ben på min dukke er lavet af pladevat som er omviklet med bindetråd. Efterfølgende har jeg limet kroppen fast til stangen da den var meget levende. Benene var meget løse da de kun var bundet fast til kroppen med bindetråd, så de er blevet limet sammen med kroppen.
Håret på dukken er laver af små skinstykker som er klippet ud i trekantede stykker inden de er limet på hovedet. De små trekanter gør at man kan lime det på det runde hoved uden at få folder.

 

Her er jeg ved at gøre små skinstykker klar til hår.

Her er hoveder med færdig monteret hår.